Anmeldelser
Dorthe Kold
Huskoncert
"Christine på violin og Mikkel på guitar leverede en koncert, der både overraskede og begejstrede. De er unge, men deres musikalske udtryk rummer allerede en stor modenhed og et tydeligt blik for fremtiden. Det mærkes ikke mindst i deres egne tekster, hvor håb, drømme og tanker om det liv, der ligger foran dem, fylder.Det særlige ved koncerten er deres mod til at blande forskellige musikalske verdener. Den klassiske violin får lov til at møde karaoke, guitar og deres egne sange, og resultatet bliver en spændende blanding, hvor genrerne ikke står hver for sig, men smelter sammen til helheden i koncerten.Teksterne synges både på dansk og engelsk, hvilket giver koncerten variation og understreger deres brede musikalske univers. Koncerten bindes sammen med Christines umiddelbare måde at præsentere numrene. Det er med smil og grin samt alvor og gerne på charmerende sønderjysk. Både Christine og Mikkel benytter sig af looping, hvor de bygger musikken op lag for lag. En enkelt violin eller guitar bliver på den måde hurtigt til et helt lydlandskab, og musikken kommer til at fylde langt mere, end man umiddelbart skulle tro, når man ser de to unge musikere på scenen. Der er noget legende og eksperimenterende over deres optræden. De tør prøve ting af og blande det velkendte med noget nyt.Samtidig skinner det tydeligt igennem, at de begge er dygtige musikere, som har styr på deres instrumenter og tør bruge deres kunnen kreativt. Christine og Mikkel viser med deres koncert, at ungdom ikke kun handler om at finde sin egen vej, men også om at turde forestille sig, hvor vejen kan føre hen. Deres musik er fuld af håb og fremtidsidéer – og med deres mod til at eksperimentere bliver det spændende at se, hvor deres musikalske rejse fører dem hen."
Kirsten Lund
Ved den røde plads, Tønder
"ABSOLUT MAGISK - Duo Borre Johanning.
I august 2026 optrådte Christine Johanning og Mikkel Borre hos Ved Den Røde Plads for et veloplagt og talstærkt publikum. Det var en fantastisk aften og gæsterne blev virkelig forkælet med skønne sange og herlig stemning. Duoen spænder virkelig bredt og der var både smukke sange, flot violinspil og skønne kompositioner. Alt var med til at gøre en aften under åben himmel til en fantastisk oplevelse og gæsterne var fulde af rosende ord over oplevelsen. Ved Den Røde Plads kan kun varmt anbefale duoen, der spænder vidt, lyder fantastisk, udfordrer musiksanserne, tryller med looping og er nogle virkelig søde personer.."
Søren Grejsen
Bryllup i Gjerndrup
"Vi havde Christine ude til vores bryllup, lørdag 05/09/2026. Da min bedre halvdel foreslog en violin spiller🙈 tænkte jeg, det er lige grov nok, men hun kom.
Og shit den vildeste oplevelse ever, jeg stod som gommen med tårer i øjnene under hele hendes optræden, både violin og sang, det er på et niveau som er så sindssygt.
Kan slet ikke anbefales nok og booke Christine, hun startede vores fantastiske bryllup på den perfekte måde, og stadig i dag når jeg hører det, kommer der tårer frem i øjnene.
Tusind tak for du kom så og sejrede.
Alle gæsterne var dybt imponeret over dig."
Jess Olsen
Koncert på Fakkelgaarden
"Christine Johanning Schmidt spillede en halv time til vores søndagsmatiné. Det var en fantastisk oplevelse både på klassisk violin og sang, som alle gæster omtalte i rosende vendinger. Hun formår med stor indlevelse at lave en følelsesfuld og varieret oplevelse. Tøv ikke med at kontakte Christine, hvis i vil have en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige."
Cecilie Jørgensen
Vielse i Kollund kirke
"Vi var så heldige at Christine kunne spille til vores bryllup, så alle vores gæster kunne nyde hendes fantastiske violinspil i kirken. Vi kan varmt anbefale Christine, hun er med til at gøre dagen helt speciel. Tusind tak for dig🕊️🫶🏼🤍✨"
Christina Lund
Vielse i Måbjerg kirke
"Christine gjorde vores vielse ekstra smuk ved at synge mig ind til Hjem af Sanne Salomonsen. Så fint og rørende.
Afsluttende med violin under lykønskninger og riskast ved kirken.
Det hele blev unikt og Christine var med til at gøre vores dag ekstra speciel."
Manuela Vali
Vielse i Aabenraa
"Jeg har endnu ikke mødt en kvinde som Christine på min vej før i går d. 06.06.26 hvor hun kom for at spille violin til vores vielse.
Helt fra start fra første telefonsamtale mærkede man hendes kæmpe passion for hendes kunstværk, intet ønske var umuligt, hun tog udfordringerne op og leverede en oplevelse for livet til gæsterne men bestemt også for os.
Den her investering var klart den bedste "udgift" vi havde tilvalgt vores vielse.
Hvis jeg kunne give stjerner herinde fra 1-5, så kom der helt bestemt 10 + stjerner din vej ⭐️
Vi glæder os til en anden begivenhed, hvor du igen kan bookes."
Maria Steinicke
Bisættelse i Mariekirken
"Vi er dybt taknemmelige for den smukke musikalske oplevelse ved vores mors bisættelse.
Christine spillede fantastisk violin, med stor musikalitet, ro og nærvær.
Det gjorde et meget stort indtryk på alle de fremmødte og skabte et helt særligt rum, hvor følelserne virkelig kunne mærkes.
Samtidig var hun utrolig professionel og nem at samarbejde med. Hun havde en fin forståelse for både stemningen og kirkerummet, herunder hvordan hun skulle placere sig under ceremonien.
Musikken blev en meget betydningsfuld del af afskeden, og vi kan varmt anbefale hende."
Vickie H. Jürgensen
Konfirmation i Broager
"Christine var sød og sige ja til, at komme og synge to sange til min datters konfirmation. Hun fortolkede dem så smukt inden, og hun sang så smukt og fik den bedste reaktion frem i min datter. Resten er gæsterne var helt blown away over den smukke stemme Christine har og den søde aura og mildhed der er omkring hende ♥️♥️ Jeg glæder mig så meget til at skulle høre hende igen- og gerne mange gange ♥️"
Diana Elzahr
Bridalshower i Aarhus
"Jeg kan varmt anbefale Christine. Hun spillede violin til min forlovelsesfest og gjorde virkelig dagen ekstra speciel. Det var utrolig smukt, og hendes musik skabte en helt fantastisk stemning 10/10❤️💯💯"
Mie og Peder Damgaard
Bryllup i Gråsten slotskirke
"Christine spillede i Slotskirken i Gråsten til vores datter og svigersøns bryllup. Dette smukke stykke violinmusik bidrog på væsentlig måde til stemning og højtidelighed ved denne bryllupsceremoni. Christines fagligt dygtige og empatiske måde at fremføre stykket på, blev af mange gæster bemærket som violinspil af høj kvalitet og efterlod mange ganske rørte. Vi vil gerne sige tusind tak til Christine - også for samarbejdet frem til bryllupsdagen, hvor Christine er lydhør for diverse ønsker og løsningsorienteret i forhold til praktiske aftaler.
Vi kan kun anbefale Christine, hendes imødekommenhed og dygtige faglighed."
Camilla og Frederik Bugslag
Bryllup i Aarhus Domkirke
"Christines optræden i domkirken i Århus til vores vielse var det rene magi. Til lyden af Can You Feel The Love Tonight blev der delt lommetørklæder rundt blandt alle vores gæster. Det var prikken over i'et til et magisk bryllup. Ideerne var mange og begrænsningerne få med både High School musical, løvernes konge og violin. Der skal en stor stemme til at fylde Danmarks længste kirkegulv, og det gjorde Christine til UG. Tak - vi glæder os allerede til at skulle høre hende næste gang"
Helen og Mogens Therkelsen
Flere lejligheder
"Christine Johanning Schmidt, har glædet os ved flere lejligheder med hendes lækker violin musik. Ligesom har hun givet os nogle skønne oplevelser med kombineret sang og violin spil. Vi og vor gæster, har været særdeles begejstret hver eneste gang. Ligesom hendes personlige udstråling gør hendes musikalske oplevelse et stort ekstra plus."
Peter Brodersen
Kapelmester
"Christine har været vores gæstemusiker ved de seneste 3 kirkekoncerter - Kollund kirke, Christianskirken i Sønderborg, Ullerup kirke - og har hver gang leveret på et super højt niveau til såvel "Christoffer Brodersen og hans jazzvenner"s som publikums fulde tilfredshed. Hun er topforberedt og optræder med sikkerhed og charme. Det er en fornøjelse at have hende med"
Trine og Lars Nyhuus
Bryllup i Kollund Kirke
"Det var en stor oplevelse at have Christine til at spille ved vort bryllup i Kollund Kirke. Christine var med til at skabe den helt rette kærlige og varme stemning vi ønskede os. Christines spil gav tid til eftertanke og ro og til at mærke den alt overskyggende kærlighed der smelter os sammen og gjorde vi sagde og siger JA til hinanden"
Ulla Kongsberg Brink
Formand /Husmoderforening Aabenraa
"Til vores julefrokost d. 7 december 2017 havde vi som en overraskelse til vore medlemmer, i alt 114 kvinder, den glæde og store fornøjelse at høre Christine spille flere stykker på sin violin for os, et meget populært indslag, ikke mindst da Christine spillede "Dejlig er jorden" og alle sang med, det gik lige til hjertet. Vi fra Aabenraa Husmoderforening kan varmt anbefale hende."
Peder J. Jensen
Gråsten Rotary Klub
"Den 16. december 2019 havde Gråsten Rotary Klub juleafslutning. I den anledning havde vi inviteret Christine til at spille for os. Vi havde til arrangementet inviteret vores venskabsklub Schleswig-Gottorp, til at deltage.
Det blev en rigtig god aften, hvor især Christines violinspil var med til at gøre aftenen helt unik.
En af Schleswig-Gottorp's medlemmer er professionel musiker i et symfoniorkester, hans vurdering af Christine's spil var, at her var der tale om en ung musiker med et helt særligt talent."
Doris Sommerlund
Organist / Tinglev Kirke
"Kommer hun igen - pigen med violinen?"Det er et spørgsmål, som vi ofte hører i Tinglev kirke. Som i de fleste kirker, har vi tit koncerter af forskellig art og to gange om året arrangerer jeg koncerter. Forårskoncert og Julekoncert. Og Christine er altid en del af dem. Hun har virkelig formået at gøre sig bemærket. Som ovenstående spørgsmål jo vidner om, er der mange, der særligt glæder sig til at høre Christine. Vi har jo et lille ensemble, hvor hun spiller 1. violin, men det er især som solist hun brillierer. Det er som om hun både har evner og lyst til at fortælle os en historie med sin violin og hun lægger hele sin sjæl i. Man blir' rørt til tårer. I øveprocessen op til koncerterne, viser Christine ofte stor hjælpsomhed, hvis der er noget der går i kludder for de andre i ensemblet. Man kan være sikker på at få en smuk oplevelse, hvis man lytter til Christines blide, temperamentsfulde og inderlige violin-toner.
Skriv din anmeldelse her
Der kan gå op til 48 timer før en anmeldelse registreres på denne hjemmeside
